Forfatter: samuelolelarsen

Der er noget helt specielt ved at lave bål på stranden. Måske er det lyden af bølgerne der bruser i baggrunden, eller måske er det den frihed og uafhængighed man føler når man er ude i naturen. Uanset hvad, så er det en fantastisk måde at tilbringe aftenen på.

Inden du går igang med dit bål på stranden

Men inden du tænder ild til bålet, er der nogle ting du skal huske på for at sikre at det bliver en sikker og hyggelig oplevelse for alle involverede.

Først og fremmest skal du sørge for at du har tilladelse til at lave bål på den pågældende strand. Nogle steder er det nemlig forbudt, enten på grund af tørke, eller for at beskytte naturen og dyrelivet. Sørg også for at informere dig om eventuelle lokale regler og restriktioner. I Danmark er det som udgangspunkt helt lovligt at tænde bål på stranden

Det er en god idé at medbringe en spand vand, så du kan slukke bålet igen når du er færdig.

Når du først har fundet et egnet sted, så sæt bålet op på en sikker måde. Det er en god idé at lave en lille rende omkring bålet, så der ikke er risiko for at gløder spreder sig.

Nu skal vi så tænde bålet, så sørg for at have tændstikker og en lighter med, så du kan tænde bålet sikkert. Brug også en god og tør bund til bålet, så det er nemmere at tænde.

Når du har tændt bålet, så husk at holde øje med det hele tiden. Sørg for at der ikke er for meget træ på ad gangen, så bålet ikke bliver for stort og ustabil. Brug også en grillrist eller andet til at lægge maden på, så du ikke brænder dig selv eller andre.

Liste over ting man skal huske når man laver bål på stranden:

Når du skal lave bål på stranden, er det vigtigt at huske på følgende ting:

1. Sørg for at have tilladelse til at lave bål på den pågældende strand.
2. Vælg et sted hvor der er god afstand til træer, buske og andre brændbare genstande.
3. Medbring en spand vand, så du kan slukke bålet igen når du er færdig.
4. Hav en form for dækning, så du kan sætte dig ud af vejret hvis det begynder at regne eller blæse for meget.
5. Sæt bålet op på en sikker måde, f.eks. ved at lave en lille rende omkring bålet og bruge en bålkurv eller anden form for opdeler.
6. Husk at have tændstikker og en lighter med, så du kan tænde bålet sikkert.
7. Brug en god og tør bund til bålet, så det er nemmere at tænde.
8. Hold øje med bålet hele tiden, sørg for at der ikke er for meget træ på ad gangen og brug en grillrist eller andet til at lægge maden på, så du ikke brænder dig selv eller andre.
9. Sluk bålet ordentligt, når du er færdig med at bruge det.

Rigtig god fornøjelse.

Vigtige links og kilder:

• https://www.brs.dk/da/borger/forebyg-brand/brandfare.dk/
• http://www.oplevmere.nu/hvor-ma-jeg/taende-bal/
• https://www.grejfreak.dk/grejpedia/107-hvad-maa-du-i-den-danske-natur/

At lave bål er nemt. At lave et godt bål, kræver dog lidt mere.

Her har vi samlet de vigtigste ting du skal vide, for at lave et godt bål til at lave mad over.

Trin 1: Ild

De fleste mennesker ved, hvordan ild fungerer. Varme møder brændstof og ilt og resulterer i den kemiske reaktion ved hurtig oxidation kaldet ild. Selv voksne, der kan forklare denne reaktion meget mere detaljeret end jeg, kan vise en deprimerende manglende evne til at anvende det. Men I er alle gør-det-selv, så du får det rigtigt. Hvis du er helt sikker (eller planlægger at bruge en hel masse dyre petro-kemikalier) på alle måder gå videre.

Brand har brug for brændstof, ilt og varme. Hvis du holder et stearinlys mod en træstamme, lyser det ikke, men hvorfor? Der er bestemt brændstof nok (se stor log), og der er luft rundt omkring det, og jeg har varme. Formel intet arbejde … Og ingen madlavning. Der er nogle mennesker, der forstår dette, men alligevel bunker logfiler oven på hinanden og fylder det hele op i gællerne med avis og spekulerer på, hvorfor avisen bare smuldrer og går ud.

To nøgler her: overfladeareal og luftstrøm. For at fange en flamme (og især en gnist) har du brug for så meget overfladeareal som muligt for din flamme at fange (hvilket er grunden til, at avisen fungerer så godt.) Men du har også brug for luft for at være i stand til at cirkulere og komme til, hvor flammen er . Hvis du har brug for en grund, skal du slå op i oxidation. I en brand skal kølig luft komme ind fra bunden for at erstatte den varme luft, der slipper ud fra toppen. Husk det, når du bygger brand.

** Det bedste tip i det hele, der kan instrueres: De fleste mennesker vil blæse på en ild, der ser ud som om den har brug for et lille ekstra spark for at komme rigtig godt i gang. Tro ikke, at dette betyder, at mere blæser svarer til mere ild. Næsten alle blæser for hårdt og for hurtigt, hvilket bare gør tingene værre. Blæs i bunden af ​​flammerne med en langsom, konstant vejrtrækning, du vil høre en forskel, når flammerne får den “turboladning”, du leder efter. Du vil holde den langsomme strøm i gang så længe som muligt, så reguler din ånde. Lyden er virkelig nøglen her, men du får fat i det. **

Brændstoffet med det største forhold mellem overfladeareal og brændbart materiale kaldes tinder, der spænder fra klumper af små fibre, der hurtigt fanger til pinde, der ikke er tykkere end et græsstrå. Næste er antænding, som kan være omtrent lige så stor som din tommelfinger. Når du bygger et bål, er det, du virkelig er interesseret i, brændstof. Dette er, hvad der virkelig brænder i lang tid, afgiver meget varme og giver strukturen til ilden. Når du har brændstof i gang, er ilden veletableret; du behøver ikke at fortsætte med at fodre det, det er bestemt for sent at flytte det, og du vil ikke stikke og stikke det for meget, så du ikke gør mere skade end godt. Det er ofte en god ide at tilføje tændlommer spredt jævnt i brændstoffet for at hjælpe med at sikre, at alt fanger sammen. Men inden vi kommer til de store flammer …

Trin 2: Forberedelserne

Når ilden er gået, er det for sent at flytte den væk fra siden af ​​stalden, væk fra naturgasledningen eller at fortælle politiet, at du lige har tabt din cigaret. Tænk over, hvordan ilden vil være, og hvordan den skal opføre sig. Du har brug for plads. Afhængigt af størrelsen kan en behagelig stående afstand omkring et bål være 50 ‘væk! Alt inden for dette interval vil være meget varmt i en længere periode. Bladene på eventuelle træer overhead vil dø. Selvom flammerne ikke rører ved dem, vil den overophedede luft dræbe dem. Sørg for, at bilen flyttes ud af vejen, og at der ikke er noget brændbart inden for dette område (inklusive plantemateriale.) Luft er heller ikke en stationær kraft i din brand. Vinden kan skabe kaos på en dårligt fremstillet struktur og bære gnister ind i den gas, som du troede blev sat væk “godt nok.” Hold styr på vinden, og hvis det er meget blæsende, skal du give op eller være parat til at tilbringe hele natten med at spore uønskede øbrande.

Vær også opmærksom på, at ildens varme trænger ned i jorden og dræber alle de mikrober, der er nødvendige for at andre ting kan vokse. Der vil være et skaldet sted, hvor ilden var i meget, meget lang tid. For at hjælpe med at undgå dette kan du lægge en presenning og dække den med masser af snavs for at beskytte den faktiske jord mod lidt varme. Jo større din ild, jo bredere og tykkere skal snavsbunken være.

Bla, bla, ildslukkere, bla, bla, vand, bla, bla, dumme berusede mennesker … Hvis du har brug for hjælp til denne del, skal du stoppe med at læse og få brandvæsenet til at sponsorere din fest (de vil sandsynligvis være glade for at , men de drikker al din øl.) Vær opmærksom på, at der kan være begrænsninger i brande, afhængigt af hvor du bor, og det er dit ansvar at finde ud af det.

Trin 3: Konstruktion

Jeg tænker du har oplevet begge af følgende scenarier:

Den hurtige

Du har smidt brænde på bålet og skal have tændt op.
Overraskende, har du hurtigt gang i nogle gode flammer, og det brænder løs.
Du får gjort maden klar. Måske du fylder det i en Dutch Oven.’
Efter lidt tid, har du gløder.

MEN! Der er overraskende få og efter kort tid er der ikke mange tilbage.’

Maden er halv rå og børnene græder, fordi de ikke kan lave skumfiduser på de sidste gløder.

Den sløve

Du har smidt brænde på bålet og skal have tændt op.
Den her gang går det virkeligt ikke godt. Du har en kamp med at få tændt op.
Ilden vil ikke rigtigt tage fat og der går langt tid før der er ordentligt gang i flammerne.
Nu er i sultne. Men der går bare lige 30 minutter før gløderne overhovedet er klar til madlavning.
Børnene græder. Du overvejer kraftigt at gøre det samme.

Forskellen på overstående scenarier, er typen af træ der blev brugt til brænde.

I realiteten kan man lave bål med alt slags træ, men når det kommer til funktionalitet, er der kæmpe forskel.

Når det gælder træ til bål, har træ to hovedkvaliteter. Det bløde træ og det hårde træ:

De bløde træsorter:

• Lette
• Nemme at få ild i
• Brænder hurtigt
• Giver få gløder

Hårde træsorter:

• Tunge
• Svære at tænde
• Brænder langsomt
• Giver mange gløder

HVILKEN TRÆSORT SKAL DU VÆLGE?

Hårde træsorter:

• Ask: God både som grøn og tør
• Bøg: Tænder hurtigt, varmer godt og giver gode gløder
• Eg: Tænder langsomt, varmer godt, giver gode gløder, knitrer
• Elm: Dårlig til at tænde, ulmer, giver en lille flamme

Bløde træsorter:

• Ahorn: Brænder godt hvis den er tør, giver god varme og gløder
• Birk: Tænder let, brænder lydløst, lugtløst, uden røg, giver meget varme men næsten ingen gløder
• Enebær: Brænder godt, giver ret gode gløder
• Gran: God til optænding, brænder hurtigt, giver kun få gløder
• Fyr: God til optænding, brænder hurtigt, giver kun få gløder
• Pil: Brænder meget dårligt – kan ikke anbefales
• Frugttræ: Gammelt tørt frugttræ er godt til glødebål

BRÆNDVÆRDI

Brændværdien i 1 kg tørt træ er cirka 19 megajoule. Nåletræs brændværdi ligger i gennemsnit 3 % højere og løvtræernes ligger ca. 3 % lavere. Nåletræernes harpiks har højere brændværdi end tørstoffet og det er bl.a. derfor ligger nåletræets brændværdi højere end løvtræets. Jo højere træartens indhold er af lignin jo højere er brændværdien.

19 megajoule svarer cirka til ½ liter olie. I praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets. Som tommelfingerregel kan man med en kasserummeter brænde spare ca. 100 liter olie.

Hvad er forskellen på ovn- og lufttørret brænde?

Hos mange forhandlere er det et spørgsmål om hvorvidt brændet er klar til brug eller ej. For at brændet er klar til brug ved ankomst, skal det have en fugtighed på max 18 % – gerne lavere.

Der er dog stadig væsentlige forskelle på luft- og ovntørret brænde. Ovntørret brænde er endnu mere tørt end lufttørret brænde. Ovntørret brænde har generelt ikke synligt skimmel, det har lufttørret som regel.

Hvor tørt skal brænde være?

Brænde bør aldrig overstige 18% fugt. Hvis du fyrer med brænde der er 30 %, er udnyttelsen reduceret til kun 39% – det er dårlig økonomi! Forureningen øges samtidig dramatisk. Med andre ord; der er kun tabere, hvis du fyrer med vådt træ!

Desværre sælges der meget brænde, som ikke er helt tørt, det gælder især ”lufttørret”, men desværre også ”ovntørret”, som ofte måler 25 % eller mere. Det er meget vigtigt at brændet er tørt, inden du fyrer med det. Tørt brænde giver en meget bedre forbrændingsøkonomi, er nemmere at tænde op i, brænder bedre og forurener mindre end fugtigt brænde. Hvis du fyrer med fugtigt brænde får du mere sod i skorstenen og risikerer løbesod, der i værste fald kan ende med skorstensbrand. Fyr derfor kun med tørt brænde.

Du kan med fordel købe en fugtmåler, så du altid kan være sikker på at du fyrer økonomisk og miljørigtigt.