Skip to main content

All hail
King Rasmus
and this Glorious feast

Østershat-Shawarma

Udstyr

  • Skærebræt
  • Knive
  • Skåle
  • Grillspyd
  • Morter

Ingredienser

BASE

  • Østershatte
  • Fladbrød
  • Græsk Yoghurt
  • Bredbladet persille

CHILIOLIE

  • Tomatpure
    7 spsk
  • Olivenolie
    5 dl
  • chili flager
    10 spsk

MARINADE

  • neliker
    10
  • paprika
    10 tsk.
  • spidskommen
    10 tsk.
  • korianderfrø
    10 tsk.
  • peberkorn
    35
  • salt
    10 tsk.
  • hvidløg
    5
  • græsk yoghurt
    2 dl.
  • Saften fra 3 citroner
  • olivenolie
    1 dl.

Vejledning

Chiliolie: Bland tomatpuré med olivenolie og chiliflager.

Yoghurt-pasta: I en morter, stød nelike, paprika, spidskommen, korianderfrø, peberkorn og salt sammen. Tilsæt hvidløg og stød til en pasta. Bland pastaen med græsk yoghurt, citronsaft og en smule olivenolie.

Grillede Østershatte: Skær østershattene i 5 cm tykke skiver. Sæt dem på grillspyd og pensl dem med yoghurt-pastaen. Placer en grillrist ca. 20 cm over bålets gløder. Når risten er godt varm, grill østershattene i ca. 2-3 minutter på hver side.

Samling: Varm fladbrødene på en riste. Smør fladbrød med Græsk yoghurt. Læg de grillede østershatte ovenpå, drys med friske persilleblade, dryp med chiliolie og fold brødet sammen så det holder på fyldet.

Le’ Rabbit à la bål

Udstyr

  • 2 store støbejernsgryder
  • Knive
  • Skærebrætter
  • Grydeskeer

Ingredienser

BASE

  • kaniner
    5 stk.
  • smør
    250 g
  • olie
    2 dl
  • løg
    5
  • Nelliker
    5
  • bouillon
    1 liter
  • Salt og peber

Bouquet garni

  • persille
    5 bundter
  • Salvie
    5 kviste
  • timian
    5 kviste

Sauce

  • piskefløde
    5 dl
  • estragon
    5 tsk
  • dijonsennep
    5 spsk
  • cremefraiche
    5 dl

Vejledning

Partering og krydring: Parter kaninerne i portionsstykker og krydr med salt og peber.

Bruning: Smelt smørret og var olien i gryden over bålet. Brun kaninstykkerne godt på alle sider. Dette kan gøres i hold, hvis nødvendigt, afhængigt af størrelsen på din gryde.

Tilsætning af løg og bouillon: Pil løgene og stik en nellike i hvert løg. Læg løgene i gryden og tilsæt bouillonen og bouquet garni. Dæk gryden med låg eller folie.

Simre: Lad retten simre ved svag varme over gløderne i ca. 1 time, eller indtil kødet er mørt. Hold øje med bålet og juster varmen ved at fjerne eller tilføje gløder efter behov.

Fjern løg og krydderbuket: Tag løgene og bouquet garni op af gryden. Tag kaninstykkerne op og hold dem varme ved siden af bålet, evt. pakket i folie.

Saucen: Tilsæt piskefløden og estragon til saucen i gryden. Lad den koge ind, til den tykner let. Rør sennep og cremefraiche sammen og tilsæt til saucen. Smag til med salt og peber. Vær forsigtig med varmen, så saucen ikke koger efter sennep er tilsat, da den ellers kan blive bitter.

Servering: Hæld saucen over de varme kaninstykker og server straks.

Smørstegte asparges

Udstyr

  • Støbejernspander
  • Knive
  • Skærebrætter
  • fad
  • Grilltang

Ingredienser

  • smør
    250 g
  • hvidløg
    10 fed
  • asparges
    5 bundter

Vejledning

Forberedelse: Skær eller knæk enderne af aspargesene og skyl dem grundigt. Pres/ hak hvidløget fint

Smør og hvidløg: Kom smørret på en stor pande  og lad det smelte. Tilsæt hvidløg.

Stegning: Tilsæt aspargesene til panden og vend dem godt. Steg dem i et par minutter, indtil de bliver en smule bløde men stadig har lidt bid.

Servering: Anret aspargesene på et stort fad. Hæld smørret og hvidløgene fra panden over aspargesene.

Confiterede Gulerødder

Udstyr

  • Stor (tynd) gryde

  • grilltang

  • skuresvamp

  • Balje

Ingredienser

  • smør
    10 pk.
  • gulerødder
    40 stk
  • citroner
    5 stk
  • Dild
  • Salt

Vejledning

Forbered bålet: Lad bålet brænde lidt, så der er varme gløder og små glammer. Hæng et gryde over.

Smelt Smør: Sæt smør i gryden og lad det smelte.

Forbered Gulerødder: Mens smørret smelter, skrub gulerødderne rene for jord og snavs med en svamp. Skrællen skal forblive på gulerødderne.

Kog Gulerødder: Læg de rensede gulerødder i gryden med det smeltede smør. Lad dem småsimre i ca. 20 minutter. Juster gløderne undervejs, så smørret holdes simrende og gulerødderne bliver gradvist møre.

Tjek Konsistens: Når gulerødderne er blevet møre, fjern gryden fra bålet og lad den køle lidt af.

Grill Gulerødder: Placér en grillrist ca. 20 cm over gløderne. Læg gulerødderne på risten og grill dem, indtil de får en god farve.

Færdiggør Retten: Læg de grillede gulerødder tilbage i gryden. Pres citronsaft over dem og krydr med salt og frisk dild.

Brændte rødbeder

Udstyr

  • Knive
  • Skærebrætter
  • Fad
  • Grilltang

Ingredienser

  • Rødbeder
    Alle
  • Vinaigrette
    1 flaske
  • Feta
    3 pakker
  • Frisk timian

Vejledning

Forberedelse af bål: Lav en god seng af gløder, hvor rødbederne kan bages jævnt.

Bagning af rødbeder: Læg rødbederne direkte i gløderne. Vend dem med en tang hvert 15-20 minutter. Lad dem bage i 1-1,5 time, indtil de er møre.

Afkøling og rengøring: Tag rødbederne ud af gløderne, og skær forsigtigt det værste brændte af.
Opskæring: Skær rødbederne i mundrette tern og læg dem på et fad.

Krydderier og toppings: Drys frisk timian udover rødbederne. Hæld vinaigrette over dem og afslut med at drysse smuldret feta på toppen.

Casa de Bob Esponja

Udstyr

  • Knive

  • Skærebrætter
  • Gryde

  • Grydeske
  • Pensel
  • Grilltang
  • Fad

Ingredienser

  • Ananas
    4 stk.
  • Muscovado sukker
    800 g
  • Mørk rom
    4 dl.
  • Mynte

Vejledning

Lav Sirup: Kom Muscovado sukker og rom i en kasserolle. Varm op til det koger og bliver til tyk sirup.
Køl ned til stuetemperatur.

Gløder: Sørg for, at bålet er klar og grillristen varm.

Forbered Ananas: Fjern toppen og skær ananassen i 6 lige store stykker på langs – udfra midten. Fjern den hårde kerne og snit ‘fuger’ for mundrette stykker. Skær ikke hele vejen igennem.

Grill Ananas: Placer ananasstykkerne på grillen for at få brune striber på alle sider. Læg dem derefter med skrællen nedad, væk fra de mest intense gløder.

Pensl med Sirup: Pensl et generøst lag sirup over ananasskiverne.

Færdiggør: Grill i ca. 10 minutter, pensl med mere sirup, grill yderligere 10 minutter.

Servering: Fjern fra grillen, drys med mynthe ( og brændt fløde) og server.

Crema Quemada

Udstyr

  • Fast si
  • Gløder
  • Piskeris
  • Skåle

Ingredienser

  • Piskefløde
    2 liter

Vejledning

Placér en håndfuld ikke alt for varme gløder i en si og hæld en halv liter fløde igennem, ned i en tom skål. Smid gløderne ud og gentag med resten af fløden.

Pisk herefter fløden til flødeskum.

Det kan anbefales at piste en halv liter ad gangen.

Bone Ape Tit