Hvilket træ er godt til bål?

Jeg tænker du har oplevet begge af følgende scenarier:

Den hurtige

Du har smidt brænde på bålet og skal have tændt op.
Overraskende, har du hurtigt gang i nogle gode flammer, og det brænder løs.
Du får gjort maden klar. Måske du fylder det i en Dutch Oven.’
Efter lidt tid, har du gløder.

MEN! Der er overraskende få og efter kort tid er der ikke mange tilbage.’

Maden er halv rå og børnene græder, fordi de ikke kan lave skumfiduser på de sidste gløder.

Den sløve

Du har smidt brænde på bålet og skal have tændt op.
Den her gang går det virkeligt ikke godt. Du har en kamp med at få tændt op.
Ilden vil ikke rigtigt tage fat og der går langt tid før der er ordentligt gang i flammerne.
Nu er i sultne. Men der går bare lige 30 minutter før gløderne overhovedet er klar til madlavning.
Børnene græder. Du overvejer kraftigt at gøre det samme.

Forskellen på overstående scenarier, er typen af træ der blev brugt til brænde.

I realiteten kan man lave bål med alt slags træ, men når det kommer til funktionalitet, er der kæmpe forskel.

Når det gælder træ til bål, har træ to hovedkvaliteter. Det bløde træ og det hårde træ:

De bløde træsorter:

• Lette
• Nemme at få ild i
• Brænder hurtigt
• Giver få gløder

Hårde træsorter:

• Tunge
• Svære at tænde
• Brænder langsomt
• Giver mange gløder

HVILKEN TRÆSORT SKAL DU VÆLGE?

Hårde træsorter:

• Ask: God både som grøn og tør
• Bøg: Tænder hurtigt, varmer godt og giver gode gløder
• Eg: Tænder langsomt, varmer godt, giver gode gløder, knitrer
• Elm: Dårlig til at tænde, ulmer, giver en lille flamme

Bløde træsorter:

• Ahorn: Brænder godt hvis den er tør, giver god varme og gløder
• Birk: Tænder let, brænder lydløst, lugtløst, uden røg, giver meget varme men næsten ingen gløder
• Enebær: Brænder godt, giver ret gode gløder
• Gran: God til optænding, brænder hurtigt, giver kun få gløder
• Fyr: God til optænding, brænder hurtigt, giver kun få gløder
• Pil: Brænder meget dårligt – kan ikke anbefales
• Frugttræ: Gammelt tørt frugttræ er godt til glødebål

BRÆNDVÆRDI

Brændværdien i 1 kg tørt træ er cirka 19 megajoule. Nåletræs brændværdi ligger i gennemsnit 3 % højere og løvtræernes ligger ca. 3 % lavere. Nåletræernes harpiks har højere brændværdi end tørstoffet og det er bl.a. derfor ligger nåletræets brændværdi højere end løvtræets. Jo højere træartens indhold er af lignin jo højere er brændværdien.

19 megajoule svarer cirka til ½ liter olie. I praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets. Som tommelfingerregel kan man med en kasserummeter brænde spare ca. 100 liter olie.

Hvad er forskellen på ovn- og lufttørret brænde?

Hos mange forhandlere er det et spørgsmål om hvorvidt brændet er klar til brug eller ej. For at brændet er klar til brug ved ankomst, skal det have en fugtighed på max 18 % – gerne lavere.

Der er dog stadig væsentlige forskelle på luft- og ovntørret brænde. Ovntørret brænde er endnu mere tørt end lufttørret brænde. Ovntørret brænde har generelt ikke synligt skimmel, det har lufttørret som regel.

Hvor tørt skal brænde være?

Brænde bør aldrig overstige 18% fugt. Hvis du fyrer med brænde der er 30 %, er udnyttelsen reduceret til kun 39% – det er dårlig økonomi! Forureningen øges samtidig dramatisk. Med andre ord; der er kun tabere, hvis du fyrer med vådt træ!

Desværre sælges der meget brænde, som ikke er helt tørt, det gælder især ”lufttørret”, men desværre også ”ovntørret”, som ofte måler 25 % eller mere. Det er meget vigtigt at brændet er tørt, inden du fyrer med det. Tørt brænde giver en meget bedre forbrændingsøkonomi, er nemmere at tænde op i, brænder bedre og forurener mindre end fugtigt brænde. Hvis du fyrer med fugtigt brænde får du mere sod i skorstenen og risikerer løbesod, der i værste fald kan ende med skorstensbrand. Fyr derfor kun med tørt brænde.

Du kan med fordel købe en fugtmåler, så du altid kan være sikker på at du fyrer økonomisk og miljørigtigt.